Om bestyrelsesarbejdet i Lyngens Børnehave
I en selvejende institution har man som forældre en del at skulle have sagt, og et godt samarbejde mellem forældre og pædagogisk personale, er en af hjørnestenene i et godt institutionsliv. Det gælder både det daglige samarbejde med institutionen om det enkelte barn, men også samarbejdet i bestyrelsen, hvor I repræsenterer alle børn og forældre. Som forældre kan I her især bidrage med en viden om børne- og forældrelivet, der kan være med til at styrke det daglige forældresamarbejde. Når I som forældre bidrager og engagerer jer i de vigtige drøftelser om forældresamarbejdet i praksis, er I med til at skabe meningsfulde sammenhænge i børnenes liv.
Bestyrelsen i Lyngens består af et flertal af forældre, som er valgt af og blandt forældre til børn i institutionen. Derudover kan der være repræsentanter fra lokalområdet, foreninger eller interesseorganisationer i institutionsbestyrelsen. Dertil er der i bestyrelsen en medarbejderrepræsentant samt lederen.
Jf. vedtægterne har bestyrelsen i Lyngens forskellige ansvarsområder i bestyrelsesarbejdet.
Alle områder der tager udgangspunkt i det enkelte medlems kompetencer herunder; Den overordnede ledelse og arbejdsgiverkompetence
• Overordnet ansvar for økonomien og overholdelse af institutionens budget
• Fastsætter formål og idégrundlag
• Indgår aftale og udarbejder vedtægter
• Råder over ejendom og formue